Giv din workout en regulær uppercut

Eller måske snarere en vitamininsprøjtning. Samtidig kan du reelt undvære træningscentret, maskiner og udstyr - i stedet bruger du din egen krop og kan træne stort set hvor som helst.

Kungfu basistræning og Qi Gong kombinerer dynamisk træning med en række statiske træningselementer også kaldet isometrisk træning. 

Dine muskler kan udvikle kraft under forskellige træningsformer

I dynamisk træning forkorter musklen sig (koncentrisk kontraktion), eller musklen kan forlænge sig (ekscentrisk kontraktion) - disse to former for styrkeudvikling kaldes dynamisk arbejde.
Når musklen udvikler kraft, uden at ændre længde kaldes det isometrisk kontraktion - og denne form for styrkeudvikling betegnes statisk arbejde.

I Kungfu og Qi Gong er der flere hensigter med styrketræningen - her arbejdes både med at øge den maksimale muskelstyrke dynamisk og statisk samt med at øge muskeludholdenheden dynamisk og statisk.

Her er ikke tale om bodybuilding, men snarere om at trimme og udvikle kroppen til at kunne præstere hurtigt, smidigt, effektivt og meget præcist….også i pressede situationer og i yderstillinger, som aldrig kommer i spil i et træningscenter. En af grundtankerne i Kungfu basistræning er, at balance kommer gennem styrke.

Kungfutemplet - parade-greb-spark
Planken er et godt eksempel på isometrisk træning
Kungfutemplet - basistræning
Armbøjninger på knoerne

Træning, der gør dig bedre til det meste

Med Kungfu basistræning og Qi Gong får du adgang til træningsprogrammer, der har opbygget og formet de bedste kampsportsudøvere - ikke kun fysisk, men i lige så høj grad mentalt.

Alle Qi Gong øvelser og trænings-pas opererer med den fysiske del - denne kombineres med synkroniserede åndedrætsøvelser, som maksimere udbyttet af træningen - og så kan der efter noget tid, lægges visualisering til, hvor udøveren lærer at arbejde med sine indre energistrømme.

Træn når du vil, og hvor du vil

En t-shirt og et par løse bukser….sneakers, kinasko eller bare fødder og lidt plads, det er alt, du behøver.
Tag en pause på jobbet med en serie Qi Gong øvelser - træn på hotellet, stranden, på terrassen, kajkanten, eller hvor du nu er. Nyd træningen sammen med andre, eller brug træningen som et personligt pusterum og boost.

Gør det eventuelt til en vane med et par korte træningspas i løbet af dagen og oplev, hvad det gør ved din generelle præstationsevne og din evne til at fokusere - på jobbet eller under andre gøremål, hvor resultatet forbedres med en øget mental tilstedeværelse.

Samtidig vedligeholder og vitaliserer du hele dit bevægelsesapparat.

Kungfutemplet - shift Stan under træningen

Kultur

kungfu kultur

Filosofi

kungfu filosofi

Selvforsvar

kungfu selvforsvar

Wellness

kungfu wellness