Et samfund med lange traditioner inden for embedsværk og kropskultur
Formalisering og standardisering
Længe før industrialiseringen i Vesten havde kineserne næse for at formalisere og standardisere processer. Denne tendens har man set i over 2000 år inden for såvel statsapparatet som lægekunst og kampkunst.
Allerede i oldtiden havde et Kina et avanceret og velfungerende embedsmandssystem, der forvaltede staten for kejseren. På den måde kunne kejseren dels holde sig uafhængig af adlen og dels holde adlen uden for politisk indflydelse.
Embedsværket var styret direkte fra hoffet gennem fastlagte procedurer og principper. Dette betød, at staten uhindret kunne koncentrere landets ressourcer i forbindelse med projekter, som man skønnede var vigtige for riget.
Nogle af resultaterne af den kinesiske stats evne til at organisere sig manifesterede sig militært. Efter Romerrigets sammenbrud henimod slutningen af det 5. århundrede, havde man i Europa stort set ikke værnepligt og ingen stater rådede over en stående, beredt og veltrænet hær i over 1000 år. Det stik modsatte var tilfældet i Kina, som blandt andet på grund af sin velorganiserede stat dominerede Østasien i over 1000 år, indtil mongolerne invaderede landet i 1200-tallet.
Standardisering i kulturen
Soldater blev uddannet gennem procedurer, der var standardiseret ned til mindste detalje. Det gjaldt såvel træning i våbenbrug som øvelser i dannelse af kampformationer til brug på slagmarken.
Formalisering af processer var dog ikke begrænset til militæret. Man så det også i kulturen. Man begyndte også at standardisere skrifttegn, der i starten havde en mere organisk og autonom udvikling.
Embedsmænd i den ene ende af riget skulle jo være i stand til at forstå, hvad embedsmænd i den anden ende af riget skrev. Blandt andet derfor fik embedsmænd over hele riget også den samme uddannelse.
Formalisering i kropskulturen
En meget vigtig del af den kinesiske kultur er den traditionelle kinesiske lægekunst, som også blev standardiseret og formaliseret. Lægekunsten blev allerede før vores tidsregning nedfældet i et større værk med titlen Huangdi Neijing kendt på dansk som Den Gule Kejsers Klassiker, der den dag i dag indgår helt eller delvist i akupunktørers pensum i studietiden.
Kinesisk lægekunst og kampkunst udgør vigtige dele af fundamentet i kinesisk helse- og kropskultur. Lægekunstens viden om helbred, anatomi, fysiologi og vitale substanser har stor betydning for kropskulturen og traditionel kinesisk livsstil.
Den dag i dag ser man folk træne kungfu, taiji og qigong i offentlige parker i Kina.
Går man ind på en restaurant med traditionel kinesisk mad, vil mange af opskrifterne være sammensat efter kinesisk lægekunsts principper for en diæt og en dygtig kok vil vide, hvilken ret han skal lave alt efter kundens helbredsmæssige udfordring.
Formaliseringen og standardiseringen af de mange aspekter af kinesisk kultur er sandsynligvis en vigtig årsag til, at elementer som kinesiske skrifttegn, kinesisk medicin, akupunktur, kungfu og qigong dels har overlevet helt frem til i dag og dels stadig indgår som en levende del af kinesisk kultur.
Filosofi
Selvforsvar
Præstationsevne
Wellness
