TRÆNING

TRÆNING & STILARTER

Kungfu Templet har stamtræslinjer til store mestre som Huo Yuanjia, Huang Feihong (Wong Fei Hung) og Lin Shirong (Lam Sai Wing). Vores kungfu er baseret på Hung Kuen (Nanquan), Changquan (Long Fist), Baiyuan Tongbei Quan (Gibbonaben) og Wing Chun. Det betyder også, at når man når til praktisk anvendelse og kamptræning, blandes teknikker og principper fra alle stilarter frit og uformelt.

HUNG KUEN eller Hung gar er også kendt under navnet De Fem Dyr og regnes af mange for en sydlig Shaolin-stil. I det nordlige Kina omtales den på mandarin som regel Nanquan, hvilket betyder sydlig stil. Hung Kuen er en udpræget waijia eller eller hård form for kungfu, hvor der lægges vægt på udvikling af styrke og udholdenhed. De fleste kungfu stilarter er baseret på et fast pensum, som er fastlagt i serier af øvelser, der kaldes former (kin.: Taolu). Det samme gælder for Hung Kuen, der er baseret på formerne:

Gongzi Fuhu Quan (Taming the Tiger in the Shape of Gong 工)
Fu Hok Seung Ying Kuen (Tiger & Crane Paired Form)
Sap Ying Kuen (Ten Forms = Five Animals & Five Elements)
Tiet Sien Kuen (Iron Wire Form)
Fu Pao Kuen (Tiger & Leopard Form)
Hang Ji Paang (Travelling Monk's Staff)

CHANGQUAN, hvilket betyder Long Fist, er nordlig hård kategori af kungfu. Changquan repræsenterer en lang række forskellige stilarter, der har forskellige grene inden for f.eks. det buddhistiske Shaolin Kloster og det muslimske Hui-mindretal osv. De former som Kungfu Templet fokuserer på er fra JINGWU-skolen:

Tantui (Shooting Kicks)
Gongli Quan (Power Boxing)

Tantui anvendes af rigtigt mange kungfu skoler rundt omkring i Kina uanset, hvilken stilart de ellers træner. Det skyldes, at det en rigtig god form, der forekommer ret simpel for det utrænede øje, men skaber et stærkt fundament for ens videre træning i kungfu. Derfor lægger Kungfu Templet stor vægt på træning i Tantui og øvelse i teknikker fra formen.

WINGCHUN er rigtig populær og overskuelig stilart, som er meget udbredt over det meste af verden. Den blev gjort berømt gennem Bruce Lee, der trænede Wing Chun under Ip Man, før han udviklede sit eget proto-MMA kampprincip Jeet Kuen Do baseret på bl.a. Wing Chun i forening med andre stilarter. Wing Chun er en sydlig stil og er baseret på sydlig Shaolin kungfu herunder navnlig slange- og traneteknikker. Wing Chun har tre våbenfri former - vores fokus er dog på den første form:

Siu Nim Tao (Small Ideas)

BAIYUAN TONGBEI QUAN betyder noget i retning af Den Hvide Menneskeabes Boksning via Ryggen. Langt navn, der som regel forkortes til "Gibbonaben" (BAIYUAN). Det kinesiske navn skal forstås sådan, at man genererer kraft i sine teknikker gennem ryggen. Tongbei er en ret avanceret stil, der kræver et højt forståelseniveau. For den uerfarne kan det ved første øjekast godt minde lidt om Taiji. Det skyldes måske, at i spektret, der strækker sig fra indre stilarter som Taiji og Xingyi til hårde stilarter som Hung Kuen, befinder Tongbei sig nogenlunde på midten. Hvilket vil sige, at det rummer elementer og træning fra såvel indre stilarter som ydre stilarter. Tongbei Quan indeholder en række forskellige former, hos os er vores fokus dog på:

SAN BU LI DI (Tre der ikke rører jorden = tre springspark)
MA MIAN QUAN (Hestehovedformen)
QIXING DAO (Seven Star Sword)

Det skal nævnes, at vores kungfu er baseret på det ovenstående, men det er langt fra alle udøvere, der når gennem mere end 2-3 af formerne. Det kræver meget tid og træning at lære former, da de fleste er forholdsvis lange med et stort udvalg af teknikker. Derudover er vi af den opfattelse, at træning i former ikke må tage tid fra praktisk anvendelse, som vi lægger større vægt på. En del er af undervisningen er dedikeret til træning i former, det er dog vores opfattelse, at træne den praktiske anvendelse af formernes teknikker i kamp end selve formerne er vigtigere, når man træner kampkunst.